Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Bordkort og bordkortholdere til bryllup

   

Bordkort og bordkortholdere til bryllup

Et bryllup er for de fleste den største dag i livet, og en dag som mange piger har drømt om, siden de var helt små. Lokation, pynt, gæster og timing er altafgørende for at skabe den perfekte bryllupsfest. Pynten og bordet spiller også en stor rolle. Herunder bordkort og bordkortholdere, som skal matche det øvrige.

Her hos Kija-design har vi samlet et stort sortiment af bordkort og bordkortholdere, så der er noget for enhver smag og stil. Fælles for dem alle er, at de passer perfekt til det festlige bryllupsbord. Vi sørger altid for at sende dine ordrer af sted så hurtigt som muligt, da vi ved, hvor dejligt det er at modtage sine varer med det samme.

Om du er til den romantiske pynt, det rustikke look eller en mere farvestrålende fest, så kan du her på siden finde bordkort eller bordkortholdere, som passer ind i temaet. Ud over at have den praktiske funktion, at bordkortet viser, hvor gæsterne skal sidde, danner de også en sammenhæng i pynten.

Der findes et hav af steder, du kan holde dit bryllup, og det kommer nok an på både smag og budget, hvor du vælger at holde din fest henne. Men uanset hvad, så vælger de fleste at tilpasse bryllupspynten til omgivelserne, så det hele hænger sammen. Det klassiske look med hvide farver, blonder og tyl passer ind i de herskabelige omgivelser, og det rustikke look med jordfarver og vintagetema passer perfekt ind i have- eller landbrylluppet.

Klassiske bordkort

Klassiske bordkort til brylluppet er kendetegnede ved, at de har samme farve og udstråling som en brudekjole. Her hos Kija-design finder du mange unikke bordkort – som f.eks. hjerteformede, som understreger det romantiske, men du finder også det helt klassiske bordkort foldet i en trekant, så de kan stå selv.

Disse kan med fordel laves ekstra personlige, hvis du sørger for at sætte tid af til at være kreativ med bordkortene. Vi har også forskellige manilamærker med smukke kanter, som du kan sætte dekorative snore eller bånd i for at fuldende pynten til bryllupsfesten.

Rustik bordpynt

Hvis du er mere til det rustikke look, så skal du gå efter bordkort eller bordkortholdere i naturfarver. Disse kan f.eks. bindes omkring servietterne med en snor, limes på et stykke træ eller bindes om en lille buket markblomster. Mulighederne er mange for at skabe en unik pynt, og når du sender invitationer ud, kan du sørge for at holde samme tema, så gæsterne ved, hvilken slags fest, de er inviteret til.

Personlige bordkortholdere

Bordkortholdere er både dekorative og praktiske. Hvis du ikke kan få nok af nips og pynt, så er bordkortholdere bestemt noget for dig. De er også gode at bruge, hvis du gerne vil hæve bordkortene lidt fra bordet. Det kan også gøre det nemmere for gæsterne at finde kortet med deres navn på.

Vores udvalg af bordkortholdere er stort, og du finder bl.a. både hjerteformede, sølvfarvede og magnetiske. Hvis der er mange borde til brylluppet, er det også smart med et bordnummer, der bl.a. gør det overskueligt for tjenerne/hjælperne at holde styr på mad- og drikkevarer.

Til toppen