Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Bordløber og duge til konfirmation dreng

   

Bordløber og duge til drengekonfirmation

Bordløber og duge sætter hver deres festlige præg, når der skal dækkes op til fest på bordet eller -bordene. For det vil give et gennemført touch, hvis du giver kaffebordene og gavebordet samme look som middagsbordet.

Herover har vi samlet et stort og varieret udvalg af duge og bordløbere, til når der skal dækkes op til drengekonfirmation. De er i alle de farver og mønstre, vi har erfaring for, at drenge i konfirmationsalderen er helt vilde med. For selvom de måske ikke giver udtryk for det, så sætter de pris på det seje look, som en dug også kan være med til at udtrykke.

Når du har scrollet igennem hele udvalget, kan det måske se lidt uoverskueligt ud, for der er mange duge og bordløbere til drengekonfirmationen. Derfor har vi lavet en filtreringsfunktion i bunden af menuen her til venstre. Med den kan du sortere på farver. 

Så er I blevet enige om, at festen skal holdes i grønne nuancer, klikker du blot på grøn, og får derved kun vist alle duge og bordløbere i denne farve.

Ensfarvede duge og duge med print

Om din drengs yndlingsfarve er sort, turkis eller en helt tredje farve, så finder du dugen her. Er din drengs yndlingsfarve lilla eller mørkerød, så tag et kig på vores duge i andre farver.

Eller hvad med at spise middag på fodboldbanen, hvis din søn er ivrig fodboldspiller eller fodboldfanatiker, som sidder klæbet til skærmen, hver eneste gang der bliver vist fodbold. Du kan også vælge en helt neutral hvid eller sort dug og så lade servietterne være dem, der giver fest og farver til middagsbordet, eller du kan lægge en løber oven på dugen. 

Blonder og sizoweb 

Umiddelbart synes din søn måske, at det er for tøset med en blondeløber eller en løber af sizoweb, men det giver en flot effekt, når den ligger oven på en ensfarvet dug. Skal det være lidt mere råt i udtrykket, så vælg en bordløber af jute. De findes også i flere forskellige farver.

I kan også vælge en løber med print – f.eks. fodbolden fra før – den vil også være flot at pynte op med ved at binde den rundt om lamper eller hænge den i vinduerne eller på væggene. Fodboldtemaet går igen i mange af vores andre artikler til drengekonfirmationen, og ellers kan I finde mere under temafest fodbold.

Så meget dug skal du bruge

Hvor meget dug du skal bruge, afhænger naturligvis af, hvor meget bord du har. Har du et eller flere lange borde, eller har du mange små borde?

Du skal huske at regne med et nedfald over kanten af bordet – hele vejen rundt. Så har du mange små borde skal du bruge mere dug, end hvis du har lange borde.

Har du f.eks. et bordarrangement, der måler 90 cm i bredden og er 3 m langt, skal du bruge en dug, der er ca. 120 cm bred, så du har et nedfald på 15 cm i hver side, og 3,30 m lang – igen et nedfald på 15 cm i hver ende.

Til toppen