Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Bordpynt til konfirmation dreng

   

Bordpynt til drengekonfirmation

En dug, en bordløber, lysestager, lys og blomsterdekorationer, det pynter alt sammen, men det er bordpynten, der lige giver det dér sidste touch. Og det er også den, din dreng vil tage med sig hjem og gemme i al evighed til minde om sin konfirmationsfest.

I denne kategori finder du alt fra potteskjulere - de seje selvfølgelig - over konfetti til sjove figurer, der indikerer din søns interesser i fritiden. Alt kan matches i farver eller fås i kontrastfulde farver, hvis det er sådan et tema I kører.

Kører I et bestemt farvetema, så kan du have stor gavn af filtreringsfunktionen i bunden af menuen til venstre. Med den kan du nemlig sortere på farver, så du kun får vist lige netop den farve, du ønsker. Så er det meget nemmere at bevare overblikket. 

Guirlander og konfetti

Du skal nok ikke råbe højt op om det, hvis din søn er i nærheden, og du har tænkt dig at pynte bordet med guirlander og konfetti, for det er nok ikke lige den slags pynt, han går og drømmer om til festen, der skal indikere, at han træder ind i de voksnes rækker og bliver en MAND.

Men konfetti er andet end glimmer og guld. Konfetti kan også være stanset ud som f.eks. fodbolde. Og guirlander kan også give et råt og tjekket look, hvis de er i den rigtige farve eller med det rigtige print.

Prøv f.eks. at vikle en sort perleguirlande om en robust, klar, firkantet fyrfadslysestage med markante linje. Eller læg den ned langs midten af bordet sammen med ”diamanter” i matchende eller kontrastfulde farver som en løber. Mulighederne er mange. Har du brug for inspiration, så følg os på Facebook, og se, hvordan vi bruger produkterne. Det er selvfølgelig kun ment som inspiration.

Seje potteskjulere

Potteskjulere hører også til i den kategori – mener drenge i hvert fald – der er for piger. Og ja, du finder også potteskjulere med rene linjer, som giver stemning af elegance og klassisk stil, men du finder også de seje, som f.eks. ligner sække eller papirsposer, eller på anden måde er designet, så de giver et mere råt og maskulint look til festbordet. 

Karakteristiske figurer

Figurerne på bordet er nok dem, der vækker størst glæde hos din søn. I hvert fald hvis de symboliserer hans interesser. Her kan du vælge mellem mange forskellige hobbies, fra fodbolden over skateren til lystfiskeren. De har alle forskelligt udtryk, så måske du ovenikøbet kan finde en, der ligner din søn.

Finder du ikke det, du lige står og mangler til bordet her i denne kategori, så prøv at kigge under vores temafester.

 

Til toppen