Din indkøbskurv er tom.

Engangsservice til drengekonfirmation

Tidligere var engangsservice ensbetydende med kedelige, hvide paptallerkner, bægre og ligeledes hvidt plastikbestik. Allerhøjst kunne du få nogle gennemsigtige ”glas”. Det er bestemt ikke engangsservice, der er festligt nok til en drengekonfirmation. Men det har vi rådet bod på.

For herunder finder du engangsservice, der er mere festligt end noget andet service nogensinde kan blive. For hvem har 40-50 (eller mere) blå porcelænstallerkner eller fajancestel med fodboldprint eller andet drenget print? Endsige knive og gafler, som er blå, grønne eller sorte? For det er lige netop det du kan finde herunder. Festligt service med print og farver, der får stemningstermometeret til at stige til festgrader.

Ved hjælp af filtreringsfunktionen lige under menuen med alle vores festartikler, kan du sortere engangsservicet efter farve, så du kun får vist service i de farver, du er interesseret i. Det gør det nemmere at bevare overblikket.

 

Spar penge og opvask

Ud over at du kan få lige nøjagtig den farve eller det mønster service, der matcher resten af festpynten, så bliver det også meget nemmere og billigere med engangsservice. For når middagen er overstået, kaffen skal nydes og dansen begynde, så er der ingen opvask.

Det betyder, at du ikke behøver hyre personale til at klare opvasken eller selv at stå i køkkenet og gå glip af den store dag, mens alle andre fejrer din dreng. Har du tilligemed været så forudseende at bruge papirduge, så er det bare at pakke dug og service sammen og komme det i affaldsspanden. Nemmere bliver det ikke.

 

Hvilket service skal du vælge?

Du behøver nok ikke nogen større guide til at vælge kopper/glas og sugerør, men hvor stor skal tallerkenen være?

Hvor store tallerkener du skal vælge, afhænger af hvilken mad du vil servere. En middagstallerken, som skal kunne rumme steg, kartofler, sovs, grøntsager og måske waldorfsalat og et æble med gelé skal have en anselig størrelse.

Her skal du gå efter en tallerken med en stor diameter. Dog skal du tage hensyn til, om der er en bred kant på, da den jo kan reducere ”spise-arealet” betydeligt. Omvendt behøver en kagetallerken ikke at være voldsomt stor. Serverer du små tapasretter til forret og måske is til dessert, så tjek også vores store udvalg af service til cake and candy buffet ud.

 

Billigt engangsservice

Som tidligere nævnt sparer du penge ved at bruge engangsservice, fordi du ikke behøver ansætte en opvasker i flere timer. Men selvfølgelig koster servicet også penge.

Selvom vores priser i forvejen er lave, sætter vi ofte prisen på vores engangsservice – og andre festartikler – endnu længere ned. Derfor kan du med fordel gå på opdagelse i alle vores tilbud. Der er penge at spare!

 

Få endnu flere tilbud

Vil du være sikker på ikke at gå glip af nogle af vores tilbud, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du ud over at være blandt de første til at få vores gode tilbud også får nyheder og praktiske tips. Du tilmelder dig ved at indtaste din mailadresse her nederst på siden og klikke på ”Tilmeld”-knappen.