Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Bordkort og bordkortholdere til sølvbryllup

   

Bordkort og bordkortholdere

Bordkort er næsten et must, når der skal fejres sølvbryllup. Venner og familie er samlet, og alle skal bænkes rundt om bordet eller bordene. Så er det rart, at hver enkelt gæst kan finde sin plads nemt og hurtigt. Tjek udvalget af bordkort og bordkortholdere, og bestil i dag.

Alt hvad du finder i udvalget her, er holdt i hvid, grå og selvfølgelig sølvfarvet. Det gør det enkelt, men også elegant. Og der er noget for enhver smag. På den måde kan du dække festbordet præcis efter din smag – klassisk, moderne, romantisk osv.

Bordkort i mange design

I udvalget her kan du finde helt enkle bordkort, der bolt er et stykke karton, der bukkes. Det er oplagt, hvis du f.eks. selv vil pynte dem og gøre dem helt unikke ved f.eks. at dekorere dem med perler, små fotos, klistermærker eller lignende.

De enkle bordkort er også ideelle, hvis du ikke vil have, at bordkortene skal stikke for meget ud og stjæle opmærksomheden fra borddækningen og den anden bordpynt.

Du kan også finde bordkort, der ud over at vise gæsterne deres plads også er bordpynt i sig selv. Flot udskårne som et hjerte, en sommerfugl eller i andre faconer. Og bordkort med udstansninger, som giver et ekstra elegant og romantisk look.

Bordkortholdere til sølvbryllup

Bordkortholdere er ekstra pynt til bordet. Men de er mere end det. De gør nemlig også bordkortet mere synligt, hvis du har valgt et enkelt bordkort, som ikke kan stå på bordet eller glasset.

Når bordkortet bliver sat i en bordkortholder, står det oprejst – allerhøjst lidt på skrå – så det er nemt at se, hvilket navn der er skrevet på det. Så en bordkortholder er både praktisk og har æstetisk betydning. Bemærk, at der nogle gange følger kort med til bordkortholderne, og andre gange ikke.

Køb bordkort og bordkortholdere til sølvbryllup online

Har du fundet de bordkort og måske bordkortholdere, der skal give dit veldækkede bord til sølvbryllupsfesten et helt unikt look? Bestil dem i dag, og glæd dig til at begynde at skrive navn på bordkortene.
Til toppen