Din indkøbskurv er tom.

Stolesløjfer

Stolesløjfer er geniale til store fester, hvor der skal gøres noget ekstra ud af pynten. Sløjferne sættes på stoleryggene og er dermed en stor del af borddekorationen, og sløjferne bliver især brugt til bryllupper og til konfirmation og barnedåb, hvor de skaber en skøn stemning.

Står du i en situation, hvor du skal bruge stolesløjfer til at pynte op med, så er du landet på den helt rigtige side. Her hos Kija-Design har vi udvalgt en masse stolesløjfer i forskellige strukturer og farver, så der er noget for enhver smag.

At sætte store sløjfer på stoleryggene er med til at gøre festen ekstraordinær, og det udstråler overskud, planlægning og god stil, når alle stolene er pyntet med samme iøjefaldende sløjfer. Selvom det er en detalje, der imponerer gæsterne, så kræver det ikke det helt store at arrangere stolesløjfer til festen.

Du skal blot vælge hvilke slags, du ønsker til din fest, og bestille dem her på siden. Vi sender din ordrer af sted så hurtigt som muligt, og sløjferne er supernemme at binde omkring stoleryggene.

 

Stolesløjfer til bryllup

Brylluppet er for de fleste den største fest i deres liv, og et bryllup kræver derfor noget ud over det sædvanlige. Det gælder både tøj, mad, lokaler og i særdeleshed også pynten til bryllupsfesten. Og det er her, at stolesløjferne spiller en stor rolle, da det nemt og hurtigt tryller en kedelig stol om til en flot del af pynten.

Det er nemlig ikke alle steder, der har fornemme stole til mange gæster, og i et festlokale kan stolene godt nedtone pynten lidt, fordi de ofte skiller sig lidt ud på en negativ måde. Med sløjferne bliver stolene i stedet en integreret del af hele festlokalet, og du får en meget mere gennemført bryllupsdekoration. Vi har også et stort udvalg af både duge og servietter, som du kan vælge at matche med sløjferne, ligegyldig hvilken stor fest det er, du skal arrangere.

 

Sløjfer til stolene til barnedåben eller konfirmationen

Et par andre festlige begivenheder, som også har tradition for, at der bliver gjort noget ekstra ud af pynten, er barnedåb eller navnefester og konfirmationer. Her vælger nogle at holde sig til de helt traditionelle farver: Blå når det er en dreng eller ung mand, og lyserød når det er en pige eller ung kvinde.

Stolesløjferne kan til disse fester også hurtigt forvandle et kedeligt lokale til et smukt festlokale, og du kan i stedet for at vælge farve på sløjferne efter barnets køn også vælge en neutral farve som hvid, eller hvad med at mikse de forskellige farver for en lidt utraditionel pynt?

Til barnedåb og navnefester er det også oplagt at fylde lokalet med festlige balloner, da der ofte kommer mange børn, der dermed kan bruge pynten til at lege med også.

 

Har du brug for flere informationer?

Er du i tvivl om noget vedrørende vores produkter, så send os en mail, eller ring til os. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og altid være opdateret med nyheder, tips og tilbud.

Kija-design.dk benytter cookies. Når du klikker videre i webshoppen, har du givet accept til, at webshoppen bruger cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies vi bruger, samt til hvilke formål. Læs mere her
x