Din indkøbskurv er tom.

ENGANGSSERVICE

Borddækning er nok et af de vigtigste elementer til at sætte prikken over i’et på din drømmefest. Det er noget af det første, gæsterne lægger mærke til, når de træder ind i festlokalet. Alle elementer på bordet må gerne spille sammen og blive til en samlet enhed.

Her på Kija-design har vi et rigtig stort sortiment af alt mellem himmel og jord, som du kan bruge, når du skal dække festbordet. Ikke bare de nødvendige elementer, som dug og service, men også bordpynt kan du finde her hos os. Det gør det nemt for dig, så skal du kun handle ét sted.

Vi har alt fra dugen til servicet og alt det andet der imellem. Og det er selvfølgelig ting, der matcher sammen eller kan skabe en dekorativ kontrast. Og der er noget for enhver smag, så du kan skabe et perfekt veldækket bord.


Bord dæk dig!

Vi sørger dog ikke for maden, så helt som i Grimm-eventyret bliver det ikke, men en hvid dug kan du godt finde i vore sortiment og meget mere end det. For vi har duge i alle mulige, flotte farver eller mønstre, som passer til en hvilken som helst lejlighed. Og både runde og firkantede.


Prikken over i’et

Oven på dugen kan du lægge en bordløber. Det pifter borddækning op. Vi har bordløbere af sizoweb, organza og tyl og så alle de andre.

Vælg en bordløber med et flot mønster, der matcher i farven til din dug eller én som giver en god kontrast, som passer til f.eks. sløjferne omkring stolene eller servietterne.


Servietter til ethvert formål

Og servietterne finder du selvfølgelig også her hos Kija-design. Her er ensfarvede servietter, mønstrede servietter og servietter med motiver og print. Her er servietter til ethvert formål – kaffe-, middags- eller frokostservietter.

Du kan også få de lækre, tykke servietter, som bare er nemmere at folde og få til at holde faconen end de almindelige papirservietter. De er bløde og lækre og ligner rigtige stofservietter.


Bordplan

Vil du bestemme, hvor gæsterne skal sidde rundt om det veldækkede bord, så må du lave en bordplan. Den kan du hænge op i festlokalet, men stadig er det også en god idé at sætte bordkort på bordet, så er der ingen tvivl.

Hos Kija-design finder du både bordkort og bordkortholdere. Her er de klassiske, de elegante, de ekstravagante – ja, alt hvad hjertet kan begære.


Spring opvasken over

Selvom bordet skal være elegant, kan du jo godt gøre det så nemt for dig selv som muligt. Engangsservice er ikke kun til børnefødselsdagen, havefesten eller temafesten.

Hos Kija-design finder du også drikkeglas, skåle, bestik og lignende, du sagtens kan bruge til servering til den mere højtidelige fest, men som stadig er så billigt, at du bare kasserer det efter brug. Så behøver du ikke tænke på opvasken bagefter.


En fest I aldrig glemmer

Skal festhumøret helt i top, så kan det også være en god idé at pynte festlokalet op. Det gør du nemt med nogle af vores mange lanterner, balloner, flag, serpentiner og meget mere.

Har du brug for inspiration, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her nederst på siden, eller følg os på Facebook. Lad festen begynde!