Din indkøbskurv er tom.

Balloner og helium

Hvad er mere sjovt og festligt end balloner? Fødselsdagsballoner, sjove balloner, søde balloner, romantiske balloner, balloner med tryk, balloner med tekst, skinnende blanke balloner, temaballoner – you name it! We got it!

Herunder finder du nemlig et kæmpe udvalg af balloner i masser af sjove og festlige farver og former. Som noget helt nyt fås nu også balloner med LED-lys, som gør sig godt til festen, når solen går ned eller i festlokalet, hvor der er skruet ned for lyset og op for hyggen.

Enhver begivenhed kan blive endnu mere festlig med oppustede balloner til pynt. Balloner som hænges op, svæver under loftet (pustet op med helium) eller sættes på ballonpinde og stikkes ned i urtepotter, vaser eller rundt omkring i haven eller på stranden, hvis det er en have- eller strandfest. Du kan få balloner til alle årets fester – balloner til halloween, balloner til strandfesten, balloner til temafesten, balloner til børnefødselsdagen, barnedåben eller brylluppet.


Balloner skaber glæde

Men balloner kan andet end at pynte. Balloner skaber stemning og glæde. Det ved du, hvis du er dukket op hos et nybagt forældrepar – enten hjemme eller på fødegangen – med en buket af balloner, evt. pyntet med serpentiner. Blå balloner, når den lille ny er en dreng, og lyserøde til pigen. Det skaber bare smil på læberne og glæde i øjnene. Hos Kija-design kan du få balloner med nuttede prints og/eller søde tekster til en sådan lejlighed.


Sig det med balloner

Ligeledes har vi balloner med romantiske tryk og/eller tekster. Så skal du på frierfødder, hvorfor så ikke sige det med balloner. Find en ballon med et romantisk tryk, form eller farve.

Når brylluppet skal stå, kan hestevognen, motorcyklen eller limousinen ligeledes pyntes med balloner. En broget buket af mange farver eller balloner med en bryllupstekst påtrykt. Så er stemningen allerede i hus.

Eller hvis du vil overraske din kæreste på f.eks. årsdagen for jeres forlovelse, kan du tage 3, 5, 7 balloner – eller hvor mange år I har været sammen – skrive kærlige beskeder på små sedler, som du kommer ind i ballonerne, inden du puster dem op. På den måde kan du give din kæreste en buket kærlige ord.

Du kan selvfølgelig også skrive eller tape beskederne uden på ballonerne, hvis du synes det er synd, at de skal sprænges.


Leg med balloner

For børn og barnlige sjæle er balloner meget mere end pynt. Balloner er en skøn, let og luftig bold. Man kan spille volley-ballon, ikke-røre-jorden-ballon osv. Især vores kæmpe balloner er sjove at spille bold med.


Sådan puster du balloner op

Ikke alle balloner er lige nemme at puste op. Og skal du puste mange op, kan du blive svimmel af dine anstrengelser. Et gammelt husråd er at strække ballonen, inden du går i gang. Et andet husråd er at lægge ballonerne i varmt vand i nogle få minutter. Et endnu bedre råd er at købe en ballonpumpe. Så undgår du også at ballonen bliver fugtig indvendig af dit mundvand, og derved kan ballonen holde længere.

Find lige netop de balloner, du skal bruge for at skabe stemning til din fest her hos Kija-design.