Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Gaveæsker og poser

  1  

Gaver i skøn indpakning

I mange år har man i USA brugt gaveæsker eller favor boxes til store fester og arrangementer. Det er en lille æske eller pose, der indeholder en lille gave til gæsterne som en tak for deres deltagelse, et lille minde fra begivenheden eller blot for at pynte og pryde og måske tilføre lidt sjov og ballade. Denne trend har vi nu også taget til os i Danmark.

Favor boxes kan fås i et utal af farver, udtryk og modeller. Nogle der signalerer bestemte begivenheder, og nogle der er mere neutrale i sit udtryk. Hos Kija-design har vi et stort, varieret udvalg, som du kan se herover.

Ud over favor boxes finder du i denne kategori også vores varierede udvalg af pengegaveæsker og sangskjulere.

Mange af de små, søde favor boxes kan også med fordel bruges som en fin indpakning til en gave til æresgæsten, hvis det er en lille gave – smykker f.eks.

Hjemmelavet eller færdigkøbt favor box

Du kan folde dine æsker selv, eller du kan sy små stofposer og bruge som favor boxes – det er noget besværligt, især hvis der kommer mange gæster. Derfor kan du med fordel købe dem færdige. Men du kan også købe gaveæskerne og selv dekorere dem med fotos af æresgæsten/-gæsterne, med rhinsten og diamanter, med sløjfer eller med hvad du nu synes, passer til lejligheden.

Hvordan burger man favor boxes?

Der stilles en favor box ud for hver kuvert. I hver æske lægges en gave til gæsten – alle gaver er som regel ens eller med kun enkle variationer. Der kan dog være forskel på gaverne til voksne og børn og måske også på kvinder og mænd/piger og drenge.

Du kan også bruge gaveæsken som bordkort – enten ved at skrive navnet direkte på æsken eller ved at hæfte, binde, lime et bordkort på den.

Hvad lægger man i gaveæskerne?

Det er helt op til dig selv, hvad der skal være i gaveæskerne, men vi hjælper gerne med nogle ideer. Det er meget brugt at lægge noget sødt i. Nogle fyldte chokolader, hjemmebagte cookies eller ægte lakrids. Pak det fint i cellofan, inden du lægger det i æsken.

Er du begavet med et poetisk talent, så lav et lille digt, der passer til lejligheden. Det behøver ikke være langt, men bare et der udtrykker din/jeres glæde og taknemmelighed over, at gæsten deltager ved jeres store begivenhed. Eller måske et digt der beskriver, hvilke ting der er i æsken.

Ved bryllupsfesten kan der også lægges kysseklokker i favor boxen. Til barnedåben kan det være en lille rangle og sutteflaske og måske et lille billede af æresgæsten. Alt sammen noget som gæsterne kan beholde som et minde om dagen.

Skal det være mere sjov og spas end minder og romantik, så er et førstehjælpskit måske sagen – tandstik til at rense gebisset, vabelplaster så dansen kan fortsætte smertefrit, mintpastiller og hovedpinepille til den dårlige ånde og hovedpinen dagen efter og lignende.

Køb gaveæsker og favor boxes online

Mulighederne er mange. Og hos Kija-design finder du en favor box, der passer til dem alle – fra nuttede gyngeheste til barnedåben over neutrale poser og æsker til romantiske med hjerter og sirlige krummelurer. Det er blot at bestille, så sender vi dem til dig hurtigst muligt.

Til toppen