Din indkøbskurv er tom.

KREATIV

Findes der nogen bedre stemning end kreativitetens? At komme ind i et lokale hvor der dufter af hobbylim, og hvor det flyder med filt, papir, perler og bånd i lange baner. Her er luften tyk af vilje, opfindsomhed og ikke mindst skøre, kreative ideer. Er du ikke kreativ? Sludder og vrøvl. Der findes ikke fantasiløse mennesker, alt du mangler er inspiration og motivation.

Det kan vi hos Kija-design være med til at give dig. Vi har både materialer og værktøjer, så du kan lave alt fra julepynt og blomsterdekorationer til diverse dåbs-, fødselsdags- og bryllupsinvitationer. Kast dig ud i store og små projekter – vi skal nok sørge for, at du får alt det, du skal bruge for at nå i mål.

Der er et kendt udtryk, der siger, at ”kun fantasien sætter grænser”. Det er et udtryk, vi i den grad har taget til os her hos Kija-design – for os er det kreative univers grænseløst. Det er kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad du kan kreere af ting med alle de sjove og spændende hobbyprodukter, vi har i vores store sortiment.

Få inspiration til kreativ pynt til festen

Vi hjælper gerne din fantasi på vej, så du kan få gang i projekterne, du drømmer om. Denne kategori har vi delt op i underkategorier, så det er nemmere for dig at bevare overblikket. 

Skal du pynte et gavebord, et langbord eller små caféborde? Kig forbi vores kategorier med blomster og dekorationsmateriale, og find små fine lys, blomster og andet godt, der kan pynte på ethvert bord. Tag samtidig et kig på vores store udvalg af forskellige perler, som altid er et hit til en smuk, feminin dekoration eventuelt til bryllup eller konfirmation. Under mange af kategorierne har vi selv leget med materialerne og lavet dekorationer som inspiration til, hvad man kan få ud af alle hobbyprodukterne.   

 

Hjemmelavede indbydelser

Der er ikke noget som at modtage en hjemmeklippet, -foldet og -pyntet indbydelse til fest. Vi har gjort det nemmere for dig at lave de egne indbydelser, som samtidig er en langt mere personlig hilsen end en, der er købt færdig. Selvom købeudgaven er den nemmeste måde at komme omkring indbydelserne, så er det sjovere og mere hyggeligt selv at have fingrene nede i limen.

Her hos Kija-design finder du både kort og kuverter i den rigtige størrelse, så du ikke selv skal bruge tid på at klippe kortene og finde kuverter, der kan passe i størrelsen. Vores udvalg af kort er et farvestrålende et af slagsen, så uanset om det er julefrokosten, guldbrylluppet eller sommerfesten, du inviterer til, kan du med garanti finde en farve, der passer. Du finder naturligvis bordkort i samme farve, så der er en rød tråd mellem indbydelse og bordpynt.

Det er bare frem med pynt, lim og tusch! Du kan bruge alt fra bånd, sløjfer, stickers og klistermærker til rhinsten og diamanter – hvis du virkelig tør give den gas med glimmer og glitter. Er du ude efter et bestemt udtryk? Vi kan varmt anbefale vores punch og stansejern, som er ideelle til at dekorere kort, invitationer og bordkort, fordi finishen er perfekt hver gang.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi får hele tiden nye, spændende sager på hylderne her hos Kija-design. Vil du følge med i, hvornår det sker? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom først i rækken til de mange lækre ting. Du finder tilmeldingen nederst på siden – så sender vi dig en mail. God shoppelyst!