Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Jute bordløber

   

Jute-bordløber

En jute-bordløber er naturligvis en bordløber af jute. Jutestof har et rustikt look, som giver noget kant til borddækningen og også et strejf af natur. Vælger du en jute-løber med blonde på eller i en gammelrosa farver, tilføre du også et stænk romantik.

Når du bruger bordløber på dit festbord, får du defineret en bred, lang linje på midten af bordet, hvor du kan sætte lys, blomsterdekorationer og lignende. Det giver et flot og gennemført look. Derudover kan en bordløber tilføre spræl, elegance, vintage og mange andre stemninger til bordet. Du kan naturligvis også bruge en bordløber på bordet, skænken eller købmandsdisken derhjemme til daglig.

Hvad er jute lavet af?

Jute er et naturprodukt. Det er en plante, der dyrkes pga. de stærke fibre i stilken. Disse fibre kan nemlig bruges til at lave stof af. Som f.eks. sækkelærred og hessian. Jute dyrkes hovedsageligt i Indien og Bangladesh.

Jute har mange fordele. Bl.a. kræver planten minimalt af vand, den vokser hurtig, og jute er 100 % bionedbrydeligt i naturen. Dette tilsammen gør, at jute er mere bæredygtigt og miljøvenligt end syntetiske fibre.

Find den helt rigtige jute-bordløber til bordet

Når du skal vælge en jute-løber til dit bord, skal du først og fremmest kigge på størrelsen. Bordløbere af jute fås i mange forskellige længder og bredder.

En for bred bordløber på et smalt bord eller en for smal bordløber på et bredt bord vil give et kikset look. Længden betyder ikke så meget – så længe den er lang nok. Du kan altid klippe af den.

Derefter kan du kigge på farve. Jute fås i flere flotte farver. Bordløberens farve må gerne stå i kontrast til dugen. Lægger du dugen direkte på et træbord, kan du både gå med det naturlige look, men også en farvet løber vil se flot ud.

Du kan med fordel bruge farvesorteringsfunktionen og på den måde finde lige nøjagtig den farve, du er på udkig efter.

Bestil en bordløber af jute i dag

Skab et veldækket festbord med lige præcis den stemning, du har lyst til. Bestil bordløberen online i dag.
Til toppen